 |
"Oleanna" Krudttønden 2011
From Copenhagen post
From University Post
|
 |
"The Collector" Krudttønden 2010
From Information
From AOK
From In & Out
From Øbro Avis |
 |
"Hancock's last half hour" Krudttønden 2010
From Information
From Copenhagen Post
|
 |
"In Extremis " Krudttønden 2009
From Information
From KulturFoto.dk (5/11)
Video from "In Extremis"
From Down Town Magazine
From In & Out
|
 |
"Casanova Undone" Krudttønden 2009
Movie clip 1 - Movie clip 2
|
 |
"Sleuth" Krudttønden 2008
|
 |
"Urban Legends" Krudttønden 2008
Anmeldelse i Copenhagen Post
Køb forestillingen på DVD |
 |
"The Dumb Waiter" & "The Lover" Krudttønden 2007
Politiken review |
 |
"Heroes Inc." Krudttønden 2007
---------------------------------------
Copenhagen Post
Jyllandsposten |
 |
"An evening with Pinter" Krudttønden 2006
Pinter-koden
Harold Pinters dramatik på originalsprog – en luksusvare? Ja, men lige til at gå til.
Af Søren Vinterberg
****
Forrige års litterære nobelpristager opført på originalsproget på en dansk scene – dét burde måske være en selvfølge i en europæisk hovedstad, men det er nu alligevel en gave. Som gymnasiernes drama- og engelsklærere og deres elever vil vide at påskønne.
Men som kan nydes af enhver helt uden pædagogiske bagtanker: Harold Pinter er suveræn i sin dissektion af det sprog, hvormed vi søger at dække os selv og få andre til at afsløre sig. Den åbne tvivl, den slet skjulte mistanke og den helt uudtalte, men nu desto farligere trussel – alle lokaliseret mellem linjerne:
I det særlige tryk på et ord, i den del af sætningen, der ikke siges, ordet, der gentages med en lille undren eller afsmag. Hele det mesterskab i humor og fordækthed, han folder ud i ’The Collection’.
En lille time spiller denne sprogmusikalske fuga over temaet bedrag og sandhed, efter at vi før pausen har fulgt tre kortere etuder: Stampe i mobil-monologen ’Special offer’, McEwan og Kennedy i den absurde samtale på direktionskontoret om ’Trouble in the works’, og Burns med den vragede mands selvbedrag i cruise-passagerens ’Monologue’.
For korte til helt at komme til live, men som tre smagsprøver på Pinters teknik og tematik alligevel obligatorisk pensum.
---------------------------------------
International Art Magazine
Læs anmeldelse af Pinter produktionen skrevet af Charles Marowitz
Copenhagen Post / Frederiksborgs Amts Avis / Politiken |
 |
"Freedom 2006" Krudttønden 2006
MENS VI VENTER. Historien er nyskrevet af holdet selv. Tre mennesker fanges I en lufthaven med hver deres mobiltelefon som eneste bindeled til omverden. En skæg og tankevækkende forestilling I Krudttønden på Østerbro.
Sjovt og præcist bliver der spillet på letforståeligt engelsk af Christina Hildebrandt som journalisten med de rigtige meninger, Ian Burns som den udglattende politiker og ikke mindst af David Bateson som reklamemanden, der rummer lige dele smørret charmetrold og regulær platugle.
Jyllands Posten - Henrik Lyding
Dramatikeren og instruktøren, Nina Larissa Bassett har taget yderst håndfast på behovet for illusion. Hendes nye stykket Freedom 2006 skildrer tre personer, der forsinkes I en lufthaven på ubestemt tid på grund af terrortrussel:
Der sidder de så på umage plasticventestole og sveder af angst med deres mobiltelefoner uden netværksdækning. Men hvad er værst: Systemets absurde forholdsregler med kropsvisitering eller deres mistro til hinanden? Troen på borgerens ukrænkelige rettigheder – eller den spontane illusion om, at selvtægt kan redde verden?
Basset leger med mange illusionslag og drømme, og hun når forbløffende langt omkring med sine humanistiske pointer – og så kan hun ikke stå for fristelsen til at kaste sin pæne jakkesætspolitiker ud I en forfriskende ”twister”-leg med farvecirkler på gulvtæppet. That Theatre Company har viet sin eksistens til tidsaktuelle emner, og performertrioen David Bateson, Ian Burns og Christina Hildebrandt rammer både muntert og præcist den korrekte, internationale tone for civilized behaviour, der så hurtigt nedbrydes til fordel for instinkterne og frygten. Og nej, her hjælper intet VIP-card.
Information - Anne Middelboe Christensen |
 |
"Blue/Orange" Krudttønden 2005
A PSYCHOTIC EPISODE - The play takes place in the consultation rooms of a psychiatric hospital in London where a young, working class black man, Christopher (Linford Brown) is about to be released, following a 28 day spell in the ward where he has been diagnosed with Borderline Personality Disorder What follows is a kind of tug-of-war between two doctors as they battle it out to control Chris' future. Through the powerful and often darkly humorous dialogue, issues of power, ego, race and the politics of care arise alongside excruciating political correctness and the flailing UK healthcare system. The wily Dr. Smith, is both avuncular and slightly sinister, keen as he is to get his prestigious professorship by publishing a book. Bruce Flaherty initially appears well-intentioned, but he too can be patronising, aggravatingly persistent and highly strung. Christopher also has some agency in this power game; despite his illness, he is quite able to play the two doctors off against each other. Linford Brown does an excellent job at portraying this alternatively vulnerable and volatile person. The set and lighting are simple, evoking the dreary hospital environment well and the intimacy of Krudttønden's stage sets off the intense and sometimes overwrought dialogue. Blue/Orange's twists and turns make you constantly revise your opinions of the three characters as they reveal more about themselves through the performance. You may even leave the theatre feeling unsure about how you feel about any of them – which is perhaps the sign of a compelling and complex play.
Trudy Follwell - COPENHAGEN POST - 11th November 2005 |
 |
"The Green-Eyed Monster" Krudttønden 2005
Der er nu altså noget forunderligt ved at se Shakespeare fremført på modersmålet. Og det gør man i det engelske That Theatre Companys forestilling 'The green-eyed Monster', der tager sit udgangspunkt i et talkshow med selveste Shakespeare og hans førsteskuespiller Richard Burbage i gæstestolene. De er skuespillere hyret af Tv-stationen Globe TV til at fortælle myten om den gamle dramatiker. Men når kameraet slukkes udspiller skuespillernes eget trekantsdrama sig om afvist kærlighed og jalousi, finurligt flettet sammen med smagsprøver fra Shakespeare klassikeren 'Othello', der dræber sin elskede i ren jalousi. Forestillingen er i bund og grund tragisk, men samtidig morsom udført med brittisk glimt i øjet af de tre medvirkende, der enkelt og uhøjtideligt formår at sætte liv i det gamle drama og føre det ind i en nutidig ramme.
Er man til Shakespeare og engelsk teater, er her i hvert fald en oplagt mulighed for en god teateroplevelse.
DR - P2 Teateraften - marts 2005 |
 |
"The Woman in black" Krudttønden 2004
”Der er ikke noget rigtig rart sted at være I Julian Simpsons lumsk skærmende scenografi, og Nina Larissa Bassett holder I sin instruktion perfekt balancen mellem antydninger og propre gys. Det er aldrig rart at opdage, hvor let man kan blive bange. Det er der ikke noget at gøre ved.”
Weekend Avisen.12 – 18 Dec 2004 - af Peter Johannes Erichsen |
 |
"Waiting for
Godot" Krudttønden 2003
”Nina Larissa Bassetts akkurate iscenesættelse og Julian Simpsons middle of nowhere-scenografi holder good old Godot på banen. Værd at venter på”. ”Truppen læner sig i sit finurlige spil trygt tilbage i Becketts univers.” ”Tungnemt underfundige Linford Brown , der i bedste Harpo Marx stil kreerer Estragon over for Ian Burns ' stateligt grinagtige Vladimir” Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen
”That Theatre Company presents the play in its intended surreal minimalist fashion with superb direction from Nina Larissa Bassett. The intense emotions of the play come across well due in large part to two excellent performances from Ian Burns and Linford Brown who play Vladimir and Esragon respectively. The play runs smoothly and faithfully to Beckett's original vision, capturing both the play's absurd comedy and tragedy, while simultaneously leaving the audience with a vision of the modern world that is hard to take”. Copenhagen Post
”HÅBET – Når han får lov til at spille på sit eget sprog, aflørres det, hvilken formidabel Tom McEwan er. Det foregår på Krudttønden, der kommer med et godt nutidigt tilbud på et teater, vi troede var passé”. ”Vil man se det varme i stykket – det varme hos Beckett – er det både den klovnagtige charme, Ian Burns og Linford Brown udfører deres roller med.” Politiken, Bettina Heltberg |
 |
"The Caretaker" Krudttønden 2002
"Det handler om godhed. Og om medlidenhed. Men også om dens grænse".
"Tom McEwan folder sig ud i en strålende karakterstudie af denne stakkel, der i et smukt formet forløb viser sig både brutal og afstumpet af sine ydmygelser. Hans forslåede folkesjæl er helt givet en af hans karrieres bedste roller".
Berlingske Tidende
|
 |
"The Messiah" Krudttønden 2001
"To utrolig talentfulde britiske skuespillere. Ian Burns og David Bluestone spiller den "inspirerede" teaterinstruktør Desmond Dingle og hans allierede
enmands skuespilensemble Raymond Box".
"Ian Burns og David Bluestones Monty Python-agtige crazy-skuespil sammenspiller fint med publikum"
"Bluestones sjove-fyr spiller underholdende op til Burns' straight-man"
Copenhagen Post
|
 |
"No Mans Land" Krudttønden 2001
"Harold Pinters Ingenmandsland viser og forklarer, hvor Big Brother vulgariserer….
That Theatre Companys opsætning af Pinters No Man's Land er et udsøgt studie i menneskelig angst og ubehjælpsomhed, veldrejet og velspillet. Det viser, hvad Big Brother handler om, men som programmet i sin primitive og menneskemisbrugende form aldrig får vist. Og som tilskuer forlader man teatret med værdigheden i behold".
Berlingske Tidende |
 |
"Bouncers" Rialto Teatret 2000
"Der er 55.000 af dem alene i England. Og ifølge forestillingen på Rialto Teatret er det en flok muskelbundter med hjernen malet på.
På engelsk hedder de bouncers. "Bouncers" lyder jo meget hyggeligere end det danske udsmidere. Men det er får i ulveklæder der vogter døren. "Bouncers" er en hamrende humoristisk forestilling om hvordan verden ser ud fredag aften og nat fra dørmændenes synspunkt. Det er en rap sag, hvor replikkerne fyger over scenen på et engelsk der vist ikke tales i det britiske kongehus. Forestillingen er proppet med gags, slap-stick og afvikles med en imponerende timing og kollektiv musikalitet".
BT |
 |
"Jurassic Pork" Rialto Teatret 1998
"Showet er gravalvorligt, bindegalt, hylende morsomt. Der var engang et Fools tema, der hed The Brits are coming. Hvad vi gennemlever på Hippodromen må være The Empire strikes back".
- Information
"Uimodståeligt morsomt... Tom McEwan og Ian Burns bringer lattertårerne frem i øjnene med Jurassic Pork".
- Politiken
"Sublimt show. Vanvittig veloplagt, veldrejet og veltimet. Hvad mere kan man forlange af et godt show? Burns og McEwan, hvorfor skulle vi vente så længe på at opleve jer sammen? Lad det endelig ikke ske igen!".
- Berlingske Tidende |
 |
"A Night in November"
CaféTeatret/ Krudttønden 1997 & 1998
"Ian Burns i overdådigt morsom, vital, inspireret og engageret solistudfoldelse. ....Det er en ublandet fornøjelse at overvære, hvordan Ian Burns alene på scenen gør rede for hver eneste detalje af fortællingen…
Ian Burns er en glimrende komiker med store mimiske talenter, men han er langt mere end
det".
Politiken |
